Fremmede arter Ikke hjemmehørende arter

Menneskets introduktion af ikke-hjemmehørende arter udgør en stor trussel mod implementeringen af Det Trilaterale Vadehavssamarbejdes grundlæggende princip, der er "så vidt muligt at opnå et naturligt og bæredygtigt økosystem, hvor de naturlige processer forløber uforstyrret". Ikke-hjemmehørende arter er blevet registreret i Vadehavsområdet på land og i vand. Til dato er der imidlertid ikke blevet rapporteret noget tegn på udryddelse af hjemmehørende arter som følge af ikke-hjemmehørende arters fremkomst. Ikke desto mindre er der ikke-hjemmehørende arter som har potentiale til at blive invasive og ændre dominerende strukturer, levesteder og trofiske mønstre i Vadehavet. Et relevant eksempel er Stillehavsøstersen (Magallanga gigas, tidligere kendt som Crassostrea gigas).

Overvågningen i Vadehavet udføres af nationale programmer for overvågning af ikke-hjemmehørende arter i Danmark, Tyskland og Holland. De dækker primært terrestriske og makro-bentiske arter, mens fisk, fugle samt dyreplankton og fytoplankton som regel ikke registreres. Der findes mere end 50 internationale og regionale konventioner, adfærdskodekser og andre redskaber, som direkte eller indirekte beskæftiger sig med spredningen af ikke-hjemmehørende arter, men der savnes stadig en overordnet forvaltningsplan for at håndtere ikke-hjemmehørende arter, der er introduceret til Vadehavet.

Det Trilaterale Samarbejde understøtter og intensiverer bestræbelserne på at harmonisere tilgangen til at forhindre spredning, forvalte og overvåge ikke–hjemmehørende arter til vands og på land. Med udpegningen af Vadehavet som Verdensarv i 2009 opfordrede UNESCOs Verdensarvskomite samarbejdet til "at implementere et overvågningsprogram for invasive arter, der sættes i forbindelse med ballastvand og akvakultur i området", for at beskytte verdensarvens enestående universelle værdi.

De første trilaterale bestræbelser går tilbage til den 11. trilaterale regeringskonference på Sild i 2010, hvor de tre Vadehavsstater enedes om at udarbejde en fælles strategi for at tage hånd om problematikken med ikke-hjemmehørende arter i regionen. Der blev lavet et første udkast til strategien med støtte fra en ad-hoc arbejdsgruppe for ikke-hjemmehørende arter (WG-AS), som blev oprettet i 2012. På den 12. trilaterale regeringskonference i Tønder (2014) (§ 35, Tønder-deklarationen) blev det som opfølgende skridt aftalt, at at videreudvikle dette til et udkast til en strategiske ramme hen mod en trilateral forvaltnings- og handlingsplan for ikke-hjemmehørende arter (MAPAS). MAPAS-udkastet som blev udarbejdet af WG-AS, har til formål at give et overblik over eksisterende juridiske tiltag og komme med forslag til indsatser på trilateralt plan, der hvor det giver mening Vigtigheden af dette emne blev understreget af det overblik over det fremtidige MAPAS, som var tilføjet som anneks til Leeuwarden-deklarationen (2018) og underskrevet af ministre fra de tre stater på den 13. trilaterale regeringskonference i Leeuwarden (maj 2018).

På grund den høje mobilitet, hos især ikke-hjemmehørende akvatiske arter, er rettidig kommunikation og information om (nye) registreringer, spredninger og tiltag afgørende og skal videreformidles så hurtigt som muligt. Derfor blev den ad-hoc sammensatte WG-AS omdannet til en permanent trilateral koordineringsgruppe af Vadehavsbestyrelsen i 2018 for at færdiggøre MAPAS og koordinere bestræbelser på at få et harmoniseret trilateralt og vedvarende specifikt overvågningsprogram for ikke -hjemmehørende arter.

Fremtidige aktiviteter for den trilaterale koordineringsgruppe for ikke-hjemmehørende arter omfatter udvikling af et harmoniseret overvågningsprogram for ikke-hjemmehørende arter i Vadehavet og en regelmæssig opdateret liste over ikke-hjemmehørende arter i Vadehavet, baseret på nationale data. Derudover vil der blive oprettet et, forum, hvor man kan dele eksempler på effektiviteten af forebyggelses-, kontrol- og bekæmpelsestiltag gennemført af de enkelte stater i Vadehavet.